
Château Montelena er en af de mest klassiske ejendomme i Calistoga, Napa Valley. En ejendom med lang historie, men hvor familien Barrett har arbejdet hårdt for berømmelsen i de seneste 50 år, skriver Vinkreutzer.dk
Frederik Kreutzer var inviteret med til smagning med Bo Barrett på Restaurant Trio, hvor han fortalte historien. Det er en historie der starter med at husets kun 2. årgang af chardonnay vinder den berømte Judgment of Paris smagning i 1976.
The Judgment of Paris, der blev afholdt i Paris i 1976, var oprindeligt udtænkt som en promovering af et udvalg af vine fra Californien.